Livet ombord fortsatte. Vi blev boende på Gaia endnu mange år. Erling genoptog sit arbejde som typograf på Fyens Stiftstidende. I en lang periode havde vi ingen fast hjemhavn, men lå på skift i havnene rundt på Fyn.
Jeg syslede stadig med mine musikanter i papmache, gik på Badstuen (kulturhus) i Odense, og drejede min første kop i ler, så ganske lille og god til en kop kaffe, når jeg sad på trappen ned til kabyssen i en tidlig morgentime og tænkte på Arles og Gesa. Den dag i dag er vore tanker tæt forbundet, stadig båret af bestemte dufte i luften, dufte med efterårsstemning, og selv om hun bor i Hamburg, er det tit den samme lette fredfyldte atmosfære, som vi holdt så meget af, som kalder minderne frem. Vi holder i det hele taget af mange fælles ting. – Gik og samlede på billeder fra de gamle bydele med smukt forfald, afskallede døre, hængsler som var tæret op og detaljer fra en tid, hvor man ku’ et godt håndværk, alt sammen præget af tidens tand.
Badstuen blev i årene frem en stor kilde til inspiration. Her mødte jeg mennesker med trang til forandring, trang til at stable ler. Det var her mine høje katte blev født. Måske lidt af nysgerrighed, hvor går grænsen? Det blev højden på ovnkammeret, der afgjorde en passende størrelse. Det var også her jeg oplevede at være fælles om et emne – en idé. Jeg begyndte at udstille, og erfarede at publikum kunne li’ mine skulpturer.
Med mod på livet
- En dag gjorde vi op med os selv, at Gaia ikke kunne rumme mere ler, hvad enten det var brændt eller ubrændt. Der var ikke det hulrum, som ikke var fyldt ud. Og mine forældres kælder og loft kunne heller ikke kapere større byrder fra min side.
Vi ledte efter et sommerhus ved vandet, som kunne bruges til ”lagerplads” samt lidt udlejning. – Vi fandt og faldt pladask for et nedlagt landbrug på Langeland, lidt syd for Rudkøbing, i stedet. – Vi har altid haft en evne til at rode os ind i noget som involverede meget arbejde. – Og sådan blev det, ret impulsivt, faktisk havde vi slet ikke tænkt os at bo der fast. De første par år efter overtagelsen af gården, boede vi fortsat ombord på Gaia, men med tiden flyttede vi lige så stille ind på Stævnegården, som i dag er rammen omkring vores liv – og mit arbejde.
Gaia fik vi plads til først i Bagenkop, senere i Rudkøbing Skudehavn.
