 |
|
Kattene
Så længe jeg kan huske, har jeg altid haft mindst en kat, rundt om benene, selvfølgelig med pauser ind imellem.
Jeg elsker kattedyret for dets smidighed og lune, men ikke mindst for dets selvstændighed. Altid kan jeg finde nye sider ved disse små væsner.
Da jeg begyndte at omsætte tanker til skulpturer, var det en selvfølge, at katten fik hæderspladsen. Først var det små liggende og sovende katte i papmache, siden blev de til i ler, og da først det kom i gang, skulle katten vise sig som det stolte dyr den er. Havde der ikke været et fast mål på keramikovnen, er det ikke godt at vide, hvor høje de var endt med at blive. En gang imellem er det måske godt med lidt faste rammer.
De første katte blev til på Badstuen i Odense, men de har fulgt mig her til Langeland, hvor jeg næsten altid har en eller to i gang. Faktisk er det sådan, at de katte jeg arbejder på allerede er bestilt.
De står efterhånden mange steder nu, bl.a. private og virksomheder, men også hos kirker - og en tysk dyrlæge, han bestilte to.
Kattene er da også som noget helt naturligt gledet ind i dagligdagen og blevet kendetegnet for mine arbejder, de er blevet et med mig, og er derfor også mit kendetegn - mit logo.
|
|